I perioden fra 2005 og indtil nu har jeg beskæftiget mig med et bredt spekter indenfor økonomisk og virksomhedsrelateret opgaveløsning.
Blandt opgaverne kan følgende fremdrages:
Økonomiske styringsopgaver
Opstart af ny virksomhed, herunder vurdering af risiko og driftsform
Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning
Opgaver indenfor rådgivning omkring ansættelser og afskedigelser af personale
Udarbejdelse af beskrivelser omkring arbejdsprocesser/arbejdsfunktioner
Rådgivningsopgaver i forbindelse med stiftelse af selskaber m.v.
Udarbejdelse af selskabsregnskaber for selskaber med fravalgt revision
Udarbejdelse af regnskaber for personligt ejede virksomheder, herunder skatteoptimering ved brug af virksomhedsskatteordningen og lign.
Derudover beskæftiger jeg mig med mindre virksomheders bogføring og løbende økonomistyring.
I forbindelse med disse opgaver har dette ligeledes betydet samarbejde med virksomhedernes rådgiver/revisorer/bankforbindelser.
Mine rådgivningsopgaver har således spændt vidt fra almindelig bogføring til større rådgivningsopgaver for mellemstore virksomheder.
I min tid som selvstændig revisor har jeg haft en bred vifte af kunder fra mindre virksomheder til større selskaber. Jeg har gennemført adskillige selskabsstiftelser og generationsskifter i samarbejde med forskellige advokater og andre rådgivere. Mine tidligere kunder har jeg generelt haft i adskillige år, hvor længst samarbejde har været 22 år, indtil jeg solgte i 2004. Igennem tiderne har jeg generelt haft længerevarende kundeforhold hvor længste har været 22 år, indtil jeg solgte min virksomhed i 2004.
I min tid som ansat revisor hos Midtrevision i Herning arbejdede jeg med en bred vifte af kunder fra mindre virksomheder til større selskaber. Herigennem fik jeg en grundig uddannelse via dygtige indehavere og kollegaer. Gennem ansættelsesperioden bestod jeg Merkonomuddannelsen indenfor regnskab og revision og fik i marts 1987 titlen Registreret Revisor.